øg substantiv, intetkønBøjning-et, -, -eneBøjningsformerøgetøgøgeneUdtale[ˈøˀj]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesødyppe[ˈdøbə]ø̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødjmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ eller [ˈʌjˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Oprindelsenorrønt eykr af en rod med betydningen 'forbinde' hest med vogn Betydninger gammel, udslidt hest SPROGBRUG nedsættendeSe også krikkeOrd i nærhedenhest Henter ... Henter ... I Eigtveds ridehus på Christiansborg kunne man øve sig på udtjente, stivbenede øg under opsyn af en kongelig berider OWivel86Ole Wivel: Musikken kommer fra væggene. Lindhardt og Ringhof, 1986. Vis mere +