øjesten substantiv, fælleskønBøjning-en, -, -eneBøjningsformerøjestenenøjestenøjesteneneUdtale[-ˌsdeˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥eminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelseoprindelig om øjeæble eller pupil Betydninger 1. barn som en slægtning elsker særlig højt; elsket personSynonymer kæledæggeskatOrd i nærhedenbarnønskebarnkæledæggekælebarnhjertebarnyndlingsbarnenglebarn Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisVores lille Kim er snart tre måneder gammel og er selvfølgelig mormors øjesten UdeHjem1986Ude og Hjemme (blad), 1986.1.ating eller projekt som en bestemt person omfatter med særlig interesse eller begejstring SPROGBRUG sjældentSynonym hjertebarnOrd i nærhedenfavorithjertebarnyndlinglille Hassan (med de skæve ben) Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisVagn Nielsens øjesten er den berømte "Sølvpil", en Mercedes 300 SL model 1955 BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990. Vis mere +