absolutisme substantiv, fælleskønBøjning-nBøjningsformerabsolutismenUdtale[ɑbsoluˈtismə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sofoto[ˈfoto]o̝llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lukulde[ˈkulə]uˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡similde[ˈmilə]issynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]smmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mədanske[ˈdansgə]ə Betydninger 1. POLITIK styreform for (især) et monarki hvor al magt er samlet hos én person eller højeste myndighedSynonym enevældeSe også konstitutionalismeOrd i nærhedeneneherredømmeoverherredømmeoverhøjhedherskermagtkejsermagtkongemagt Henter ... Henter ... 2. FILOSOFI den opfattelse at der findes absolutte sandheder eller værdier Læs mere om absolutisme på lex.dkAntonym relativismeOrd i nærhedenbedyrelse Henter ... Henter ... Den humanistiske og revolutionære absolutisme har sin modsætning i den kristne forkyndelse debatb1984debatbog, samfund, sociologi, 1984 Vis mere +