adduktion substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformeradduktionenadduktioneradduktionerneUdtale[adugˈɕoˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAamalle [ˈmalə]a̝ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ukulde[ˈkulə]uggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesɕsjælden[ˈɕεlən]ɕofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelsefra latin adductio (genitiv -onis), af adducere 'føre sammen' Betydninger bevægelse af en legemsdel, fx en arm eller et ben, mod kroppens midterlinjeAntonym abduktionOrd i nærhedenbevægelighedabduktion Henter ... Henter ... Forsøg på passiv adduktion af armen udløser smerter UgesLæger2009Ugeskrift for Læger (blad), 2009. Vis mere +