afgørelse substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerafgørelsenafgørelserafgørelserneUdtale[-ˌgɶˀʌlsə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ɶsmør, grøn[ˈsmɶɐ̯] [ˈgʁɶnˀ]ɶ̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sədanske[ˈdansgə]ə Betydninger 1. det at tage beslutning om noget der er uenighed eller tvivl omOrd i nærhedenbeslutningvedtagelsedispositiondisponeringbestemmelsefastlæggelse Henter ... Henter ... grammatikafgørelse om NOGET/at../hv+SÆTNING afgørelse på/af NOGET[lægen] arbejder hver dag med de svære afgørelser, som kan betyde liv eller død talesp1990Danmarks Radio (radioudsendelse), 1990.1.ajuridisk gældende beslutning som en domstol eller en offentlig myndighed tagerEksemplertræffe afgørelse i sagenpåklage en afgørelsenævnets afgørelseamtsrådets/kommunalbestyrelsens afgørelseDomsmandsrettens afgørelse ventes at falde sidst på eftermiddagen NyDag1988Ny Dag (avis), 1988.2. handling, begivenhed el.lign. der afgør udfaldet af en kamp eller strid; det at en kamp eller strid bliver afgjortOrd i nærhedenudfaldudmøntningpåvirkningudslagdet der kom ud af anstrengelserneforandring Henter ... Henter ... efter en målløs første halvleg kom afgørelsen tre minutter efter pausen talesp1991Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1991.Som afgørelse på et væddemål, vil jeg gerne have oplyst datoen for hans fødselsdag SeHør1986Se og Hør (blad), 1986. Orddannelser Sammensætningerdomstolsafgørelseflertalsafgørelseretsafgørelse Vis mere +