afstumpet adjektivBøjning-, afstumpedeBøjningsformerafstumpetafstumpedeUdtale[-ˌsdɔmˀbəð]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ədanske[ˈdansgə]əðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ Betydninger 1. se afstumpesamfundet skal gribe håndfast ind over for afstumpede drabsmænd BT1991B.T. (avis), 1991.2. med en brat afslutning der giver indtryk af afkortningSynonym stumpOrd i nærhedenoversigtsmæssigoverskueligkort2forkortetknap2lakonisk Henter ... Henter ... Skoene er store og klodsede og har afstumpede næser som storebæltsfærger BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991. Orddannelser Afledningerafstumpethedsb. Vis mere +