Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

afvænning

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
afvænningen
afvænninger
afvænningerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈
whav[ˈhɑw]w/u̯
ˌbitryk
vvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]v
εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]e
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
eminde[ˈmenə]
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
 speaker icon

Betydninger

1.
det at afvænne nogen; det at blive afvænnet fra noget

Eksempler

  • afvænning af narkomaner
Hans to børn har flere gange været tvangsindlagt til afvænning på grund af deres store indtag af rusmidler
En ny sundhedsplan for hovedstaden foreslår også et center for afvænning af rygere
Hans far sendte ham på afvænning som følge af et efter sigende omfattende hash- og alkoholmisbrug i teenageårene
nikotintyggegummi .. bruges ved afvænning af rygere
1.a
kur som en person følger for at slippe ud af et misbrug
"Min far var også narkoman, de prøvede sammen den ene afvænning efter den anden," sagde pigen
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag