Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

annektering

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
annekteringen
annekteringer
annekteringerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
amalle [ˈmalə]
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]e
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡s
eminde[ˈmenə]
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯
eminde[ˈmenə]
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
 speaker icon

Oprindelse

jævnfør annektere

Betydninger

1.
indlemmelse af et landområde som en del af ens egen stat

Synonym

Er den kolde krig blusset op igen? Ruslands annektering af Krim-halvøen og de russiske tropper i Østukraine har fået mange til at stille det spørgsmål
1.a
overført overtagelse af noget; det at gøre noget til sit eget
Har [Helle Thorning] sit eget politiske projekt –- et der rækker videre end til en, ganske vist teknisk velgennemført, annektering af den borgerlige regerings mærkesager?
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i 2016.

I andre ordbøger

I andre opslag