anstændig adjektivBøjning-t, -eBøjningsformeranstændigtanstændige -ere, -stBøjningsformeranstændigereanstændigstUdtale[anˈsdεnˀdi]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAamalle [ˈmalə]a̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]ennoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥imilde[ˈmilə]i Oprindelsefra nedertysk anstendich, af anstant, se anstand Betydninger 1. som er eller handler i overensstemmelse med gældende moralske, ofte seksuelle, normer, og som derfor ikke vækker forargelseSynonymer sømmeliggammeldags velanstændigOrd i nærhedeneksemplariskformfuldendtefterlignelsesværdig Henter ... Henter ... Eksempleranstændigt menneskeanstændig kvindepå anstændig måde/visanstændigt påklædt Han var en anstændig mand, måske for anstændig til Amerikas grovkornede, politiske liv BerlT1996Berlingske Tidende (avis), 1996.Hvis de begynder at opføre sig anstændigt og betaler regningen, så bliver alt godt igen Berl2012Berlingske (avis), 2012.Vi skylder ofrene for alverdens regimer en anstændig behandling. Deres skæbner er ofte fremkaldt i kampen for menneskerettigheder WeekA2000Weekendavisen (avis), 2000.Efterhånden gad min mand ikke engang opføre sig bare nogenlunde anstændigt over for mig. Han tog den ene elskerinde efter den anden FamJour1985Familie Journalen (blad), 1985.2. som har en ganske god kvalitet, og som man derfor ikke med rimelighed kan udsætte noget påSynonymer hæderligordentligrimeligEksempleranstændig tilværelseanstændigt livanstændig lønDer er ikke ret mange rejsemål, hvor man kan få sig en anstændig kop te, så den ivrige tedrikker må have sit eget lille tefilter og en dyppekoger med JyP1992Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1992. Orddannelser Afledningeranstændighedsb.anstændigvisadv.uanstændigadj. Vis mere +