arrogant adjektivBøjning-, -eBøjningsformerarrogantarroganteUdtale[ɑoˈganˀd]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ofoto[ˈfoto]o̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊amalle [ˈmalə]a̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ Oprindelsefra fransk arrogant af latin arrogans, afledt af ad- og rogare 'spørge, bede' Betydninger 1. med en provokerende eller udfordrende selvsikkerhed, overlegenhed eller nedladende holdningOrd i nærhedenoverlegen Henter ... Henter ... Hans tillukkede, lidt sky væsen og en urokkelig tro på sig selv får ham til at virke arrogant BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991.1.asom vidner om denne karakteregenskab eller tilbøjelighedOrd i nærhedenopblæsthedarrogancenedladenhednedladende holdningskråsikkerhedher kommer jeg-attitude Henter ... Henter ... Eksemplerarrogant attitude/faconarrogant bedrevidenarrogant bemærkningarrogant holdningManges retsfølelse er .. blevet krænket ved denne arrogante afvisning af bekymrede naboer Praksis1987Jesper Toft: Genteknologi Og Hvad Så?; Praksis (SF's tidsskrift), 1987. Vis mere +