børnehave substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerbørnehavenbørnehaverbørnehaverneUdtale Oprindelseefter tysk Kindergarten Betydninger 1. daginstitution hvor 3-6-årige børn passes og beskæftiges pædagogisk af uddannet personaleSynonym kortform børnerSe også børnehaveklasseOrd i nærhedenbørneområdetmenighedsbørnehaveskovbørnehaveudflytterbørnehave Henter ... Henter ... Eksemplergå i børnehavevuggestuer og børnehaverbørnehaver og fritidshjembørnehaver og skolerI vuggestuen og børnehaven lærer vi også sprog, lærer at omgås andre end familien, at begå os i nye sammenhænge læreb1989lærebog, samfund, sociologi, 19891.abygning der rummer en sådan institutionOrd i nærhedenklubhusældrebyggeriungdomshusfattighus Henter ... Henter ... I alrummet i børnehaven leder Kalle og Susanne efter en bog til højtlæsning fagb1986fagbog, pædagogik, 19861.bbørn og ansatte fra en sådan institutionDe havde passeret en børnehave på udflugt. Ungerne gik to og to. Hånd i hånd BjReut91aBjarne Reuter: Lola. Gyldendal, 1991.1.coverført gruppe personer, institution, fænomen el.lign. der har et urimelig barnligt prægOrd i nærhedennybegynderikkefagfolkhalvstuderet røverletvægtersandkasse Henter ... Henter ... Det folketing og den regering, vi har, det er i realiteten, sådan som det udtrykkes af titusinder og atter titusinder af mennesker, en børnehave talesp1989Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1989. Orddannelser Sammensætningerbørnehavebarnbørnehavelederbørnehavepladsmenighedsbørnehaveskovbørnehaveudflytterbørnehave Vis mere +