lyd substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -eneBøjningsformerlydenlydelydeneUdtale[ˈlyðˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lydysse[ˈdysə]yðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød i sammensætning [ˈlyð-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lydysse[ˈdysə]yðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞-del af ordet udeladt Oprindelsenorrønt hljóð, gotisk hliuþ egentlig afledt af et adjektiv lyd 'hørlig', jævnfør lydt Betydninger 1. noget man kan høre, dvs. det indtryk man får ved lydbølgers påvirkning af trommehinden og dermed høresansen især et sådant (karakteristisk) sanseindtryk fra en bestemt kilde, fx fuglesang, hvisken eller motorstøjOrd i nærhedenklangtone1lydindtryklydeffektlydsignallydkulisse Henter ... Henter ... Eksemplerhvislende lyddump lydknirkende lydunderlige/mærkelige lydeNår katte spinder, kommer lyden fra stemmebåndene skoleb1992skolebog, fysik, 1992gaden var tom og næsten helt stille, kun den fjerne lyd af legende børn nåede hende gennem tusmørket JuPrei92Juliane Preisler: Dyr. Gyldendal, 1992.1.aoverført svar, henvendelse, reaktion el.lign., fx i form af et brev eller et telefonopkaldSe også livstegnOrd i nærhedendreje nummeretkalde opgribe telefonenkontaktetilkaldefå fat i Henter ... Henter ... grammatikisær med nægtelse eller begrænsende udtryk uden pluralisEksemplergive lyd fra sigJeg tror ikke, han vil gøre noget – vi har jo aldrig hørt en lyd fra ham StHarv&JøNamer89Steen Harvig: En sidste hilsen. Samleren, 1989.2. mekanisk eller elektronisk styret brug eller bearbejdning af lyd, fx i forbindelse med en teaterforestilling eller en pladeindspilningOrd i nærhedenteaterarbejdelys1 Henter ... Henter ... grammatikuden pluralisEksemplerlys og lyd[vi] kører ud og laver lyd for grupper, hvor vi så har lært noget om mixere og forskellige filtre og ekkoer og effekter talesp1987Videoprojekt, Lyngby Ungdomsskole (talesprog), 1987.3. SPROG = sproglydOrd i nærhedenfon1fonemallofonstavelselydsystem Henter ... Henter ... to tredjedele af det danske sprogs lyde [kan ikke] ses på munden DblRingst1985Dagbladet Ringsted (avis), 1985. Orddannelser Afledningerbilydsb.genlydsb.lydevb.lydligadj.lydmæssigadj.mislydsb.Sammensætningerlydbølgelydeffektlydfolklydforholdlydisoleringlydløslydmandlydoptagelselydstudielydsvingninglydteknikerbankelydbrummelydfløjtelydhjertelydmotorlydsnorkelydstereolydvellyd Vis mere +Faste udtryk (3)ikke en lyd slet ingenting; ikke nogetSynonymer ikke et kukikke et mukOrd i nærhedennul3ikke et kukikke et mukikke et suk Henter ... Henter ... Eksemplerikke forstå/fatte en lydHan skælder og smælder på Otto, som ikke forstår en lyd af det hele rejseb92bKarsten Jacobsen: Satans have. Borgen, 1992.piben får en anden lyd overført der sker en markant ændring, fx i nogens opførsel eller holdningOrd i nærhedenforandreder kommer andre boller på suppen Henter ... Henter ... For få år siden var [de tyske svømmere] sikre medaljetagere i næsten samtlige discipliner, men nu har piben fået en anden lyd BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991.slå til lyd for noget forsøge at skabe interesse for en sag, en idé el.lign.; gå aktivt ind for nogetOrd i nærhedenbevæge nogen (til at)opildneskubbe (på/til)lobbye forslå på tromme forgøre reklame for Henter ... Henter ... grammatikNOGEN slår til lyd for NOGET/at..I januar 1948 slog han i en tale i Underhuset til lyd for et tættere samarbejde mellem de europæiske nationer fagb1992fagbog, historie, 1992