messing substantiv, fælleskøn (eller intetkøn)Bøjning-en (eller -et)Bøjningsformermessingen eller messingetUdtale[ˈmεseŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]essynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]seminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Oprindelsevist fra græsk mossynoikos, efter mossynoikoi, navn på et folk i det nordøstlige Lilleasien, hos hvem legeringen først skal være fremstillet Betydninger 1. guldskinnende og korrosionsbestandig legering af kobber og zinkSe også tombakOrd i nærhedenmetalmetallegeringbronzetombakguldbronzeguldlegering Henter ... Henter ... Færgen er fra den tid, da der blev brugt ædelt træ og messing BerlT1998Berlingske Tidende (avis), 19982. MUSIK (musik spillet på) messingblæseinstrumenter SPROGBRUG uformeltOrd i nærhedenmessingblæseinstrument Henter ... Henter ... der var messing, så det forslog noget – strygerne kunne mageligt være blevet hjemme! privbrev88privatbrev, 1988. Orddannelser Sammensætningermessingbeslagmessingplademessingskiltmessingskruemessingstang Vis mere +