besidder substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformerbesidderenbesidderebesidderneUdtale[beˈsiðˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥eminde[ˈmenə]e̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]similde[ˈmilə]iðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Betydninger 1. person som ejer nogetSynonymer ejerindehaverOrd i nærhedenejermandden lykkelige/heldige ejer Henter ... Henter ... Som besidder af det Wentzel Dinesenske Fideikommis sikres han økonomisk uafhængighed resten af sine dage håndb1988håndbog, litteratur, 19882. person som følelsesmæssigt behersker og dominerer en andenOrd i nærhedenbetvingerdiktatorherskerkongeherskerindekommandant Henter ... Henter ... Orddannelser Afledningerbesidderiskadj.Sammensætningerbesiddertrangejendomsbesidderjordbesidder Vis mere +