beskeler substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformerbeskelerenbeskelerebeskelerneUdtale[beˈsgeˀlʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥eminde[ˈmenə]e̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊eminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsefra tysk Beschäler, afledt af beschälen 'bedække' (om dyr), af uvis oprindelse Betydninger hingst der anvendes til avlSynonym avlshingstOrd i nærhedenhestavlshingst Henter ... Henter ... Vis mere +