beskub substantivUdtale[beˈsgɔb]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥eminde[ˈmenə]e̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ Oprindelsedannet af et forældet verbum beskubbe 'narre, bedrage', fra tysk beschuppenOptræder kun i faste udtryk Vis mere +Faste udtryk (1)på bedste beskub som det (efter omstændighederne) bedst kan; på en lidt planløs og tilfældig mådeOrd i nærhedenplanløst Henter ... Henter ... regeringen [har ikke] greb om tingene. Det dalrer for meget derudad på bedste beskub talesp1992Folketinget: ubearbejdede versioner af taler og indlæg ved behandlinger af lovforslag, forespørgsler og debatter, 1992.