bjergbestiger substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformerbjergbestigerenbjergbestigerebjergbestigerneUdtale[-beˌsdiˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥eminde[ˈmenə]e̝ˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥imilde[ˈmilə]iˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Betydninger person der vandrer i fjelde og klatrer i bjerge i reglen som sportSynonym alpinistOrd i nærhedenfaldskærmsudspringeralpinist Henter ... Henter ... når en bjergbestiger først har besteget Mount Everest, mister han motivationen for igen at betvinge bjergtoppe JyP1992Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1992. Vis mere +