bjergbestigning substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerbjergbestigningenbjergbestigningerbjergbestigningerneUdtale[-beˌsdiˀneŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥eminde[ˈmenə]e̝ˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥imilde[ˈmilə]iˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]neminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger vandring i fjelde og klatring i bjerge i reglen som sportSynonym alpinismeSe også bjergklatringOrd i nærhedenekstremsportbestigelsebestigningalpinismebjergklatringklatringklatretur Henter ... Henter ... Når man normalt snakker om bjergbestigning .. handler det om skæggede jernmænd, der i livtag med døden besejrer gigantiske bjergtinder på over otte kilometers højde ViUnge1988Vi Unge (blad), 1988. Vis mere +