Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

bongo

substantiv, fælleskøn

Bøjning

-en, -er eller -s, -erne
Bøjningsformer
bongoen
bongoer eller bongos
bongoerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
ofoto[ˈfoto]
 speaker icon

Oprindelse

fra latinamerikansk spansk bongo, af uvis oprindelse

Betydninger

1.
hver af et par små, forbundne trommer der typisk holdes mellem knæene og spilles med hænderne bruges især i latinamerikansk eller anden rytmisk musik

Synonym

Ord i nærheden

Henter ...
grammatik
især i pluralis
Vi lærer at spille på rytmeinstrumenter: congas, timbales, bongos m.m.
2.
stribet afrikansk antilope

Synonym

  • Boocercus eurycerus
I en af dybfryserne ligger en bongo og venter på Kim. Bongoen er en antilope, som Kim selv har skudt i Afrika
Store dele [af Aberdare National Park i Kenya] er skovklædte, hvilket gør det vanskeligt at se vildtet, men her findes den sjældne bongo (antilope)
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005 og er senest opdateret i 2014.

I andre ordbøger

I andre opslag