bongo
substantiv, fælleskønBøjning
-en, -er eller -s, -erne Udtale

Oprindelse
fra latinamerikansk spansk bongo, af uvis oprindelse
1.
hver af et par små, forbundne trommer der typisk holdes mellem knæene og spilles med hænderne bruges især i latinamerikansk eller anden rytmisk musik
Ord i nærheden
Henter ...
Vi lærer at spille på rytmeinstrumenter: congas, timbales, bongos m.m. 2.
stribet afrikansk antilope
I en af dybfryserne ligger en bongo og venter på Kim. Bongoen er en antilope, som Kim selv har skudt i Afrika Store dele [af Aberdare National Park i Kenya] er skovklædte, hvilket gør det vanskeligt at se vildtet, men her findes den sjældne bongo (antilope)