brak1 adjektivBøjning-, -BøjningsformerbrakbrakUdtale[ˈbʁɑg]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ Oprindelsefra tysk brach, beslægtet med brække Betydninger udyrket i en periode om mark i ældre tid især med henblik på bearbejdning og forbedring af jorden, i dag ofte pga. et ønske om produktionsbegrænsningOrd i nærhedenufrugtbarøde3 Henter ... Henter ... grammatikisær i forbindelse ligge brak og lægge brakEksemplermarkerne ligger brakI dag er man nødt til at lægge noget jord brak på grund af overproduktionen, men samtidig udpiner man resten – og landmanden med i øvrigt Inf1985Information (avis), 1985. Orddannelser SammensætningerbrakjordbraklæggebrakmarkØvrigebrakkevb. Vis mere +Faste udtryk (1)ligge brak overført ligge uvirksom hen; være uden udviklingOrd i nærhedentage det roligtsidde hengå i hiligge underdrejethænge (lidt) i bremsen Henter ... Henter ... grammatikNOGEN/NOGET ligger brakhan går kunstnerisk i stå, ligger brak biogr1992biografi, litteratur, 1992omstillingsbordet lå brak og øde hen BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990.