bussemand
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale

Oprindelse
fra middelnedertysk butzemann, af butze 'spøgelse', oprindelig 'klump'
1.
virkeligt eller opdigtet væsen der indgyder skræk
Ord i nærheden
Henter ...
Gud [er ikke] en overdimensioneret bussemand, man skal være bange for 1.a
overført autoritær person der skræmmer eller irettesætter nogen undertiden på andres vegne
Ord i nærheden
Henter ...
[en teaterregissør] skal også sige slemme ting til folk, man er også lidt bussemand 2.
lille klump af slim og snavs der samler sig i næsen
Ord i nærheden
Henter ...
For mig var et fattigt barn snavset med næsen fuld af bussemænd