Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:

bussemand

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
bussemanden
..mænd
..mændene

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]
ukulde[ˈkulə]u
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
ədanske[ˈdansgə]ə
-del af ordet udeladt
 speaker icon

Oprindelse

fra middelnedertysk butzemann, af butze 'spøgelse', oprindelig 'klump'

Betydninger

1.
virkeligt eller opdigtet væsen der indgyder skræk

Synonym

Henter ...
Gud [er ikke] en overdimensioneret bussemand, man skal være bange for
1.a
overført autoritær person der skræmmer eller irettesætter nogen undertiden på andres vegne

Ord i nærheden

Henter ...
[en teaterregissør] skal også sige slemme ting til folk, man er også lidt bussemand
2.
lille klump af slim og snavs der samler sig i næsen

Ord i nærheden

Henter ...
For mig var et fattigt barn snavset med næsen fuld af bussemænd
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag