Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

demolering

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
demoleringen
demoleringer
demoleringerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
eminde[ˈmenə]
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
ofoto[ˈfoto]
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
eminde[ˈmenə]
ɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
eminde[ˈmenə]
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
 speaker icon

Oprindelse

jævnfør demolere

Betydninger

 
ødelæggelse eller tilintetgørelse, fx ved nedrivning
den israelske soldat .. sagde fra midt under demoleringen af nogle bygninger på Gazastriben
[hun sagde] »frammed« i stedet for fremmed og »rat« i stedet for ret. Dermed bar hun ved til en grasserende demolering af det danske sprog
I 1965 gennemgik han et seks måneders specialkursus i USA ved US Navy i demolering af suspekte sprængstoffer
Med "Fader vor" fortsætter Morten Sabroe (1947) den demolering af forældrene, hvis seneste udgivelse var den om mor, "Du som er i himlen"
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i 2017.

I andre ordbøger

I andre opslag