signatur
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale
Oprindelse
fra senlatin signatura 'mærkning', af latin signare 'indriste, afmærke', afledt af signum 'tegn'
1.
éns navn, initialer el.lign. som man skriver på en karakteristisk måde, og som man underskriver sig med eller på anden måde vedkender sig noget med
Ord i nærheden
Henter ...
grammatikbære NOGENs signatur sætte sin signatur under/på NOGET
Hver enkelt platte er nummereret på bagsiden, hvor De også finder kunstnerens signatur 1.a
overført personligt særpræg som man giver noget SPROGBRUG sjældent
Ord i nærheden
Henter ...
2.
tegn eller figur der symboliserer noget på et landkort, på en tegning, i et katalog, i en bog el.lign.
Ord i nærheden
Henter ...
Søkortet viser signatur for en kirke på Hirsholm. Den kan man ikke finde og må spørge sig for, for den ligner slet ikke en kirke