digtning substantiv, fælleskønBøjning-en, -er eller -e, -erne eller -ene Se bøjning i skemaBøjningsformerdigtningendigtninger eller digtningedigtningerne eller digtningeneUdtale[ˈdegdneŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥eminde[ˈmenə]e̝ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]neminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger 1. skønlitteratur; mængde af skønlitterære værker ofte af en bestemt forfatter, fra en bestemt periode, el.lign.Ord i nærhedende skønne kunstermusik Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisProsadigtet fik .. et kort blomstrende efterliv i nordisk digtning omkring 1890 fagb1991fagbog, litteratur, 19912. det at skrive skønlitteraturOrd i nærhedenskrivefærdighedskønskriveriessayistikreplikkunst Henter ... Henter ... grammatikuden pluralisdet hårde fysiske arbejde levnede ikke overskud til digtning [: for Aksel Sandemose] biogr1989biografi, litteratur, 1989 Orddannelser Sammensætningerfolkedigtningsalmedigtningsystemdigtning Vis mere +