Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

donkeymand

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
donkeymanden
..mænd
..mændene

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
imilde[ˈmilə]i
-del af ordet udeladt
 speaker icon

Oprindelse

første led fra engelsk donkey (engine) egentlig 'æsel(maskine)', mindre kedel til drift af et skibs hjælpemaskiner

Betydninger

 
menigt medlem af et skibs maskinbesætning med en særlig opgave, fx at passe en kedel
Isbryderens faste besætning er maskinchefen, skibselektrikeren, en bådsmand og en donkeymand samt fire styrmænd
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag