efterlevende adjektivBøjning-, -BøjningsformerefterlevendeefterlevendeUdtale[-ˌleˀvənə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]leminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vədanske[ˈdansgə]ənnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nədanske[ˈdansgə]ə Betydninger som lever efter at en (nær) slægtning eller ægtefælle er dødOrd i nærhedenlevendeoverlevendetilbageværendelængstlevende Henter ... Henter ... grammatikalmindelig som substantivEksemplerefterlevende ægtefælleEnhver, der har prøvet at miste nogen, der stod dem nær, ved at døden påvirker de efterlevende ClDeleu1989Claus Deleuran: Bondestenalderen & Bronzealderen; Illustreret Danmarks-historie for Folket. Ekstra Bladets Forla, 1989. Vis mere +