eg substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -eneBøjningsformeregenegeegeneUdtale[ˈeˀj]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneseminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødjmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ Oprindelsenorrønt eik, engelsk oak Betydninger 1. op til 30 m højt løvtræ med en stor og ofte uregelmæssig krone, med nødder (agern) og med blade der har bølgede kanter tilhører bøgefamilienSynonymer egetræslægten QuercusOrd i nærhedentræegetræstilkegvintereg Henter ... Henter ... Eksemplergammel egpå en af de krogede grene i den gamle eg på hjørnet af en skovvej, hopper et rødbrunt egern BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991.1.aved fra dette træSynonym egetræOrd i nærhedentræegetræegetømmermoseegegeplankeegestammeskibstømmer Henter ... Henter ... grammatikGENSTAND af/i eg uden pluralisSom gave til mor havde han lavet et solidt sybord i eg med snoede ben PaLaur89Palle Lauring: To verdener. Erindringer 1909-30. Gyldendal, 1989. Orddannelser Sammensætningeregebladegekrategeløvegeplankeegestammestilkegvintereg Vis mere +Faste udtryk (1)syret egellerafsyret eg egetræ hvis indhold af garvesyre er fjernet eller reduceret ved kortvarig behandling af træet i et ludbad (en opløsning af natriumhydroxid) bruges til møbler behandlingen gør træet mørkere; med tiden får det en lysere gylden overfladeOrd i nærhedenmøbelpladebøgfyr3fyrretræaskbambuskurveflet Henter ... Henter ...