egenartet adjektivBøjning-, ..artedeBøjningsformeregenartetegenartedeUdtale[ˈejənˌɑˀdəð]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneseminde[ˈmenə]e̝jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ədanske[ˈdansgə]ənnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˌbitrykɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ədanske[ˈdansgə]əðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ Betydninger af en særlig karakter eller beskaffenhedSynonym særegenOrd i nærhedenukendtsæregensærpræget Henter ... Henter ... en mand havde fået hugget en luns af sin ene bagfjerding, hvad der gav ham et egenartet udseende set fra en bestemt vinkel KHThom85Thomsen, Knud H: Mændene og skibet. Gyldendal, 1985. Vis mere +