gane substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerganenganerganerneUdtale[ˈgæːnə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊æːmale[ˈmæːlə]εːnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsenorsk gane, græsk chanos 'kløft, mund' til en rod med betydningen 'gabe' Betydninger 1. skillevæg mellem næse- og mundhuleOrd i nærhedengummernehalsdrøbelganesejlalveoleden bløde gane Henter ... Henter ... man må vare sig for ikke at flænse ganen på den skarpe skorpe Bådnyt1990Bådnyt (blad), 1990.2. sted for opfattelse af smagsindtrykOrd i nærhedenlugtesanslugtenervesmagssanssmagsløg Henter ... Henter ... Kagen var speciel og meget sød for en dansk gane BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991. Vis mere +Faste udtryk (3)den bløde gane den bageste, bevægelige del af ganenOrd i nærhedenganeganesejlalveoleden hårde ganemandeltonsil Henter ... Henter ... den hårde gane den forreste, ubevægelige del af ganenOrd i nærhedenganesejlalveoleden bløde ganemandeltonsilpolypper Henter ... Henter ... læske/væde ganen overført drikke; slukke tørstenOrd i nærhedenfå noget indenfor vestenfulde sigfå en tår over tørsten Henter ... Henter ... på Endelave Gæstgivergård kan man både læske ganen og få dejlig mad VejAFbl2001Vejle Amts Folkeblad (avis), 2001.