Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

eruption

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
eruptionen
eruptioner
eruptionerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
eminde[ˈmenə]
ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞
ukulde[ˈkulə]u
bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ɕsjælden[ˈɕεlən]ɕ
ofoto[ˈfoto]
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
 speaker icon

Oprindelse

fra latin eruptio (genitiv -onis), afledt af erumpere 'bryde ud'

Betydninger

1.
GEOLOGI pludseligt udbrud af lava, aske og brændende luftarter fra Jordens eller et himmellegemes indre

Se også

Henter ...
Lassen Volcanic National Park blev oprettet i 1916 året efter Lassen-vulkanens seneste eruption
1.a
ASTRONOMI udbrud af brændende luftarter fra Solens glødende overflade

Synonym

1.b
overført pludseligt udbrud af følelser, lidenskab, idéer el.lign.
Henter ...
I begyndelsen af sidste århundrede fandt der rundt om i Europa en kulturel eruption sted
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag