essentialisme
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale
eller 1.
FILOSOFI filosofisk overbevisning om at tingenes sande essens er entydig og uforanderlig (og at videnskaben og filosofien har til opgave at afdække og beskrive denne essens)
grammatikisær i singularis
det altdominerende argument imod essentialismen er, at identiteter er historisk skabt, og at de formes og forandres socialt Der findes det, jeg kalder for vestlig essentialisme; et komprimeret billede af kvinder i den muslimske verden, som notorisk undertrykte og gammeldags Der er en essentialisme i tankegangen, som jeg ikke tror på, for jeg tror ikke, at en person først og fremmest og helt igennem er defineret ved eksempelvis sin seksualitet, sin etnicitet eller sin kulturelle baggrund Han taler om essentialisme: Forestillingen om, at alle individer inden for en gruppe har visse fællestræk, som gør, at de er markant anderledes end en anden gruppe 2.
UNDERVISNING pædagogisk retning der lægger vægt på traditionel læring, navnlig at alle elever får en grundig indføring i nogle få, centrale (dannelses)fag
skolen skal være opbygget omkring essentialisme, det vil sige et traditionelt grundlag, hvor der lægges vægt på anstrengelse og disciplin