fare2
verbumBøjning
-r, for eller fór (eller -de), -t præteritum participium i udtrykket ilde/bedre faren: Udtale
præteritum, for: 
Oprindelse
norrønt fara, oldengelsk faran
1.
bevæge sig hurtigt
Ord i nærheden
Henter ...
grammatikNOGEN/NOGET farer +RETNING/+STED HJÆLPEVERBUM være og have
Eksempler
- flyve og fare
- fare rundt
- fare forbi
Omkring benene på hesten fór en hund gøende rundt De to kontrollører kom farende lige imod hende 1.a
blive følt, tænkt eller sagt hurtigt og spontant om følelse, tanke, ytring el.lign.
Ord i nærheden
Henter ...
grammatikNOGET farer +RETNING/+STED HJÆLPEVERBUM være
Hvordan ser han ud? – Han er pæn, fór det ud af Mia En skælven fór gennem hende, da hun mødte hans øjne 1.b
drage omkring; rejse SPROGBRUG gammeldags
Ord i nærheden
Henter ...
grammatikNOGEN farer +RETNING HJÆLPEVERBUM have og være
Gitte Thomsen fra Aalborg [er] fuldbefaren matros og har faret til søs siden sin tidligste ungdom 2.
opføre sig eller gå frem på en bestemt måde
Ord i nærheden
Henter ...
grammatikNOGEN farer +MÅDE
Thorkild Simonsen skal fare med varsomhed. Han skal tænke sig grundigt om