fører substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformerførerenførereførerneUdtale[ˈføːʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]føːdøbe[ˈdøːbə]ø̞ːʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Betydninger 1. person der kører, flyver eller sejler et transportmiddelOrd i nærhedentrafikantbilistkørerchaufførparkant Henter ... Henter ... Eksemplerføreren af bilenDen 22-årige fører af den modkørende bil var faldet i søvn ved rattet og fik hele skylden BT1991B.T. (avis), 1991.2. person der leder eller går i spidsen for andreOrd i nærhedenautoritetførerskikkelsemagtblokmagtbastionmagtfaktormagtorgan Henter ... Henter ... [det] blev muligt for nazisterne at .. indføre den diktatoriske førerstat, hvor førerens befalinger var lov AarhSt1988Aarhus Stiftstidende (avis), 1988.I to år har Signe sammen med en polak og to nordmænd arbejdet som førere på .. Svellnosbræen i Jotunheimen JyP1992Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1992. Orddannelser Sammensætningerførerdyrkelseførerkabineførerløsførersædeambulanceførergruppeførerhærførerlokomotivførerskibsførertogførertraktorførerturistførerværkfører Vis mere +