silke substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformersilkensilkersilkerneUdtale[ˈselgə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]seminde[ˈmenə]e̝llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsevist lånt via slaviske sprog fra mongolsk sirgek 'silke', en afledning af ældre kinesisk sir, hvorfra græsk serikos og latin sericus 'af silke' stammer jævnfør serigrafi Betydninger 1. spind af lang, tynd, glinsende tråd som sommerfuglelarver danner deres kokoner afgrammatikisær i singularisJeg skal vise, hvordan man får de 800 m silke af kokonen, som kan afhaspes i én tråd talesp1984Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1984.1.atråd eller tekstilstof fremstillet af dette materialeOrd i nærhedentekstil1silkestofhelsilkenatursilkeråsilkeråsilkeshantung Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisEksemplerfed silkeKjolen af skært lyseblåt stof knitrede friskt om hende, silke gned mod silke MaHell91Maria Helleberg: Mathilde. Magt og maske. Gyldendal, 1991. Orddannelser Afledningersilkeagtigadj.silketadj.Sammensætningersilkeblusesilkeblødsilkebåndsilkeforsilkeglatsilkekjolesilkemalingsilkeormsilkeproduktionsilkeskjortesilkeskosilkestofsilketryksilketrådfloksilkehelsilkekunstsilkenatursilkeråsilkethaisilke Vis mere +