Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

fez

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
fezen
fezer
fezerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]f
εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]e
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
 speaker icon
eller
LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]f
εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]e
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
 speaker icon

Oprindelse

efter byen Fez i Marokko, hvorfra det røde farvestof til hattene oprindelig kom

Betydninger

 
kegleformet hat med flad top og uden skygge, typisk rød og med en sort kvast traditionelt båret af mænd i Nærorienten og Nordafrika

Ord i nærheden

Henter ...
Marokkos charge d'Affaires, M'hammed Chafik El Khatib, optrådte i hvid kaftan med mørkerød fez på hovedet
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag