folkefærd substantiv, intetkønBøjning-et, -, -eneBøjningsformerfolkefærdetfolkefærdfolkefærdeneUdtale[-ˌfεˀɐ̯]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ Oprindelsesvensk dialekt folkefärd sidste led er færd i den forældede betydning 'skare' Betydninger 1. folkeslag; nationSynonym folkOrd i nærhedenfolk1folkestamme Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisDanskerne er et veluddannet og arbejdsomt folkefærd. Men ingen siger, at vi ikke kan blive bedre progr1992program, undervisning og uddannelse (for aftenskole el. andet), 19921.aoverført gruppe mennesker der har noget bestemt til fællesOrd i nærhedenfolkegruppefolkeslagklandiasporastamme1 Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisPiger var et folkefærd, han ikke forstod BeAdri88Benny Adriansen: Besættelse. Centrum, 1988. Vis mere +