galopere eller galoppere verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformergaloperergalopperergaloperedegalopperedegaloperetgalopperetUdtale[galoˈpeˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊amalle [ˈmalə]a̝llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lofoto[ˈfoto]o̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰeminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsefra fransk galoper, oprindelig frankisk (germansk sprog) walahlaupan 'løbe godt' Betydninger 1. løbe i galop om heste og andre firbenede dyrOrd i nærhedenride2ride/sætte i galopride i galopride til Henter ... Henter ... grammatikDYR galoperer (+RETNING)Han gav hesten lov at galopere hen ad skovstien ChBlay84Charlotte Blay: Hep på Hop-Hans. Gyldendal, 1984.1.aoverført bevæge sig hurtigt; forløbe hurtigtOrd i nærhedenilebene af stedhoppe af stedstorke af stedløbe stærktløbe alt hvad man kanrende af sted Henter ... Henter ... grammatikNOGEN/NOGET galoperer +RETNING almindelig i præsens participium brugt som adjektivEksemplergaloperende inflationmed sænket hoved og næsen forrest galoperede han ned ad gangen FiGemy88Finn Gemynthe: Arbejdets nar. Vindrose, 1988.udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen .. raser over det galopperende lønningsvanvid i EF BT1991B.T. (avis), 1991.1.boverført banke heftigt (pga. sindsbevægelse eller overanstrengelse) om hjerte eller pulsOrd i nærhedenovermande énovervælde éningen grænser kendedet giver et stød i ham/hendehans/hendes hjerte springer et slag overhjertet springer et par slag over Henter ... Henter ... grammatikNOGET galopererhans hjerte holdt kun langsomt op med at galopere af sted AaBran87bAage Brandt: Filippo og friheden. Gyldendal, 1987. Orddannelser Afledningergaloperingsb. Vis mere +