genstridig adjektivBøjning-t, -eBøjningsformergenstridigtgenstridigeUdtale[gεnˈsdʁiðˀi]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]ennoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞imilde[ˈmilə]iðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødimilde[ˈmilə]i Oprindelseafledt af ældre dansk genstride 'stride imod' Betydninger som gør modstand eller på anden måde volder besværSynonym trodsigOrd i nærhedenresursekrævendesveddryppendebøvletslem2skrapdrøj Henter ... Henter ... Politiet blev tilkaldt, og stærke betjente måtte bære de genstridige kvinder ud af bussen skoleb1991skolebog, historie, 1991 Orddannelser Afledningergenstridighedsb. Vis mere +