germaner substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformergermanerengermaneregermanerneUdtale[gæɐ̯ˈmæˀnʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ækærlig[ˈkæɐ̯li]εɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mækærlig[ˈkæɐ̯li]εˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Betydninger 1. HISTORIE person fra Germanien (omtrent det nuværende Tyskland)Ord i nærhedenvikingøstgoterangelsakserfrankerpreussersudetertyskerditmarsker Henter ... Henter ... I henved 500 år var germanerne på godt og ondt naboer til Romerriget Skalk1990Morten Axboe: Odin og den romerske kejser; SKALK (tidsskrift), 1990.1.a(typisk) tysker ofte med hentydning til den grundighed og præcision der menes at være karakteristisk for tyskereOrd i nærhedennordtyskersydtysker Henter ... Henter ... [om tysk rockgruppe:] de grundige og hårdtarbejdende germanere [viser] at de ikke er uden melodisk tæft og snilde BT1991B.T. (avis), 1991.2. SPROG person der taler et germansk sprog Vis mere +