Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

gerundiv

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
gerundiven
gerundiver
gerundiverne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
eminde[ˈmenə]
ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞
ɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
imilde[ˈmilə]i
whav[ˈhɑw]w/u̯
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
 speaker icon

Oprindelse

fra latin gerundivum, afledt af gerere 'udføre'

Betydninger

 
bøjningskategori af et verbum, med funktion som adjektiv og med betydningen 'som bør gøres' (idet 'gøres' her står for det pågældende verbum i passiv) forekommer især i latin

Ord i nærheden

Henter ...
Ordet referendum er den bøjningsform, der kaldes gerundiv, af det latinske verbum referre, dansk referere, henvise til
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag