godlidende adjektivBøjning-, -BøjningsformergodlidendegodlidendeUdtale[-ˌliðˀənə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]iðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødədanske[ˈdansgə]ənnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsefra norsk godlidande 'som man godt kan lide' Betydninger sympatisk og elskværdig, men naiv SPROGBRUG sjældentOrd i nærhedentolerant Henter ... Henter ... [filmen ender] nær et fikst formskåret billede af kvinder som godlidende, i bund og grund uskyldige ofre BerlT1998Berlingske Tidende (avis), 1998 Vis mere +