grosserer substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformergrossererengrossereregrossererneUdtale[gʁoˈseˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ofoto[ˈfoto]o̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]seminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsevia tysk fra fransk (marchand) grossier '(købmand) som handler i store partier', jævnfør en gros Betydninger person der ejer (og driver) en grossistvirksomhed SPROGBRUG ofte historiskSe også grossistOrd i nærhedenhandelsrejsendegrossistdagligvaregrossistvingrosserer Henter ... Henter ... grammatikofte som titel foran navnet[de to brødre] kravlede begge op i nærheden af den kommercielle overklasse som henholdsvis fabrikant og grosserer fagb1992fagbog, historie, 1992 Orddannelser Sammensætningergrossererhjemvingrosserer Vis mere +