gumme
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale

Oprindelse
norrønt gómr, gómi, oldhøjtysk guomo
1.
hver af de to faste, buede rande i over- og undermunden, som er beklædt med tandkød, og hvorfra tænderne vokser ud
Ord i nærheden
Henter ...
Tidligere brugte man violrod til børn, når de var ved at få tænder og derfor havde ondt i gummerne 1.a
overført tænder, mund el.lign. SPROGBRUG spøgende
Ord i nærheden
Henter ...
han hentede æsken med chokolade og kartonen med cigaretter. – Her. Lidt til gummerne og en æske søm til ligkisten