Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

gumme

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
gummen
gummer
gummerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
ɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
ədanske[ˈdansgə]ə
 speaker icon

Oprindelse

norrønt gómr, gómi, oldhøjtysk guomo

Betydninger

1.
hver af de to faste, buede rande i over- og undermunden, som er beklædt med tandkød, og hvorfra tænderne vokser ud
Henter ...
Tidligere brugte man violrod til børn, når de var ved at få tænder og derfor havde ondt i gummerne
1.a
overført tænder, mund el.lign. SPROGBRUG spøgende

Ord i nærheden

Henter ...
han hentede æsken med chokolade og kartonen med cigaretter. – Her. Lidt til gummerne og en æske søm til ligkisten
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag