holmgang substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -eneBøjningsformerholmgangenholmgangeholmgangeneUdtale[ˈhʌlm-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneshhøne[ˈhœːnə]hʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m-del af ordet udeladt Oprindelseefter norrønt holmganga, afledt af ordforbindelsen ganga á holm 'gå op på en holm (for at kæmpe)' Betydninger 1. tvekamp som foregik på en holm eller en anden afgrænset plads, og som blev brugt til afgørelse af visse retlige stridigheder i det gamle NordenOrd i nærhedenfejde1strid1stridighednævekampdueltvekamp Henter ... Henter ... Jætten Hrungner udfordrede engang Thor til holmgang ClDeleu1989Claus Deleuran: Bondestenalderen & Bronzealderen; Illustreret Danmarks-historie for Folket. Ekstra Bladets Forla, 1989.1.aoverført voldsom strid eller dyst mellem to parterOrd i nærhedenpostyrordkrighundeslagsmålhanekamprivegilderivning1bråvallaslag Henter ... Henter ... En ellers fredsommelig debat om dansk energipolitik udviklede sig tirsdag til en holmgang for og imod atomkraft Ritzau2000Ritzaus Bureau (nyhedsbureau), 2000. Vis mere +