humanitet substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformerhumanitetenUdtale[humaniˈteˀd]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAhhøne[ˈhœːnə]hukulde[ˈkulə]ummalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mamalle [ˈmalə]a̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nimilde[ˈmilə]iˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡seminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ Oprindelsefra latin humanitas genitiv -atis 'menneskelighed', afledt af humanus 'menneskelig' Betydninger respekt for mennesket og dets grundlæggende rettighederAntonym inhumanitetSe også menneskelighedOrd i nærhedenvidenskabssyninhumanitet Henter ... Henter ... Folketinget har svært ved at finde den helt elementære vej frem til humanitet i flygtningespørgsmålet Pol94Politiken (avis), 1994. Vis mere +