hvælving substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerhvælvingenhvælvingerhvælvingerneUdtale[ˈvεlveŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]ellunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]veminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger 1. selvbærende, buet konstruktion der danner loft over et rum, idet den hviler på bygningens mure eller på søjlerSynonym hvælvOrd i nærhedenbygningsdelhvælvbue1porthvælvingkælderhvælvingkrydshvælvkrydshvælving Henter ... Henter ... De sidste strofer af en himmelsk lovsang klang stadig under katedralens metertykke hvælvinger FamJour1984Familie Journalen (blad), 1984.1.a(kælder)rum hvis loft består af hvælvingerOrd i nærhedenkælderrumkappe1 Henter ... Henter ... jeg [blev] hejst ned i kælderrummet dernede, og det var sådan en rigtig hvælving med et fint buet loft talesp1992Danmarks Radio (radioudsendelse), 1992.1.boverført noget der buer (højt) opad som en hvælving fx (stjerne)himlen eller trækronerOrd i nærhedenkrumningrundingsvingbuningbøjning Henter ... Henter ... [de blege stjerner] lyste så tyndt på nattens blå hvælving LouJen87Louis Jensen: Tusindfuglen. Gyldendal, 1987. Orddannelser Sammensætningerbetonhvælvinghimmelhvælvingkirkehvælvingkrydshvælvingkælderhvælvingporthvælvingtøndehvælving Vis mere +