våbenhvile substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformervåbenhvilenvåbenhvilervåbenhvilerneUdtale Betydninger 1. situation eller periode hvor de krigsførende parter efter aftale har indstillet fjendtlighederne, fx for at de kan forhandle om fredSynonym våbenstilstandOrd i nærhedenfredsmæglingvåbenhvileaftalevåbenstilstand Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisEksemplerindgå våbenhvileKroatien har beskyldt den jugoslaviske hær for at bryde den seneste våbenhvile kort efter, at den trådte i kraft BT1991B.T. (avis), 1991.1.aoverført indstilling af skænderi eller gensidig kritikOrd i nærhedenro i lejrenforligløsning1fredelig løsningfornuftig løsningfred og fordragelighed Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisDagen i går bragte våbenhvile i dansk fodbolds lederkrig BT1991B.T. (avis), 1991. Vis mere +