ironisk adjektivBøjning-, -eBøjningsformerironiskironiskeUdtale[iˈʁoˀnisg]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAimilde[ˈmilə]iˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nimilde[ˈmilə]issynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ Betydninger 1. som (gerne) udtrykker sig ved hjælp af ironiOrd i nærhedenvelartikuleretvelskrivendeelokventordrigslagfærdigvelovervejet Henter ... Henter ... Over for journalister kan han være dræbende ironisk. "Jo, jo, det kan du såmænd ha' ret i" og: "Tjah, hvad mener du selv?" er yndede våben mod vidtløftige spørgere BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990.1.asom er udtryk for eller forbundet med ironiOrd i nærhedensatirisksamfundssatiriskkrasbittersødspotskbidende Henter ... Henter ... Eksemplerironisk smilironisk pointeironisk distanceironisk nokironisk mentDet er også tragisk og ironisk, at det er folk, som Gorbatjov selv har ansat, der nu styrter ham BT1991B.T. (avis), 1991. Vis mere +