isfugl
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale
Oprindelse
fra tysk Eisvogel, første led omdannet fra Eisen 'jern', om fuglens blågrå, glinsende vinger og hoved
16-17 cm lang skrigefugl med stort hoved, langt, kraftigt næb, kort hale, skinnende blågrøn ryg og rødbrun underside tilhører isfuglefamilien
Ord i nærheden
Henter ...
Isfugle er utroligt farvestrålende, men samtidig også meget ferme til at gemme sig