justits substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformerjustitsenUdtale[juˈsdids]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAjmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ukulde[ˈkulə]uˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥imilde[ˈmilə]iddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s Oprindelsefra latin justitia 'retfærdighed', afledt af justus 'rigtig, retfærdig', af jus 'ret' Betydninger 1. opretholdelse af lov og orden i et samfund; retsplejeOrd i nærhedenhåndhævelsehævdelseoverholdelse Henter ... Henter ... tyskere slog sig ned i de voksende polske byer og modsatte sig fuld integration, opretholdt egen justits og ret til at appellere til retten i Magdeburg fagb1992fagbog, historie, 19921.akontrol med at vedtagne normer og regler overholdes på et bestemt område eller i en bestemt gruppeOrd i nærhedenrutineundersøgelsekontrolundersøgelsekontrolbesøgstrakspåbudstikprøvekontrolaktindsigt Henter ... Henter ... Eksemplerholde justitsIfølge Lars Kristensen er det kræmmernes egen forening, der står for justitsen ude i hallerne JyP1992Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1992. Orddannelser Sammensætningerjustitsministerjustitsmordlynchjustitslynjustitsselvjustits Vis mere +Faste udtryk (1)holde justits med holde under opsyn; overvågeOrd i nærhedenkontrollerevære overbossekontrollere at/omovervågeunderkaste kontrol Henter ... Henter ... grammatikNOGEN holder justits med NOGEN/NOGETmoderen holdt streng justits med sine to døtre Hjemm1992Hjemmet (blad), 1992.